Din fortrolige sparringspartner

Hos Human Contact mødes du af Sia Rose og Claus Verner, to engagerede og nysgerrige psykoterapeuter.
Mennesker der igennem mange år har haft personlig udvikling som primært fokus i livet, både privat og fagligt. Forandring, læring og udvikling på et personligt plan er ikke altid noget vi frivilligt har stillet op til, men det er bestemt også noget vi har søgt efter.
Det håber vi du vil kunne mærke i vores møde.

At søge et andet menneskes hjælp eller støtte er et sårbart anliggende, så du skal være kræsen når du vælger den der skal hjælpe dig i kontakt med det du længes efter, det du slås med eller det du søger større forståelse for.

Derfor er det en god ide at være særlig opmærksom efter den første session. Synes du det var et godt møde? Kunne du lide stemningen? Følte du dig forstået og mødt?

Det er vores ønske at skabe en tryg, rar og imødekommende atmosfære for et udviklende samarbejde.
Stacks Image 22
Vi er medlem af IDPF og modtager løbende supervision og fortsat faglig udvikling

Vi bruger cookies
Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.